Spændende akvariedekorationer og dekorativt akvariebundlag
Jo større akvarium, jo mere akvarieudstyr og jo flere akvariedekorationer skal der til. Giv dine fisk deres egen undervandsverden med flotte akvariedekorationer og dekorativt akvariebundlag. Mange akvarister foretrækker naturlig dekoration af akvariet, så der skabes et naturtro levested til fiskene.
Flotte akvariebaggrunde til dit akvarium
Med en spændende og flot akvariedekoration eller akvariebaggrund kan du nemt gøre dit akvarium til et smukt og attraktivt undervandslandskab. Derfor finder du altid et bredt udvalg af unikke akvariedekorationer og dekorative akvariebaggrunde hos os. Med lyst eller mørkt grus kan man indrette akvariet helt forskelligt. Overvej derfor hvilken atmosfære du ønsker i dit akvarium, før du køber akvariegrus. Det er kun din fantasi, som sætter grænsen for indretningen af dit akvarie. Det er imidlertid vigtigt, at du ikke fylder dit akvarium helt op med dekorationer, da dine fisk har brug for rigeligt med frit svømmerum. Vær desuden opmærksom på at de tekniske apparater også kræver plads. De bør derfor monteres i akvariet, før dekorationerne placeres, så du ved, hvor megen plads du har tilgode.
Bredt udvalg af dekorativt akvariebundlag
Når først akvariet er anskaffet, skal du ud at købe akvariebundlag. Hos Petworld.dk finder du altid et stort udvalg af akvariebundlag i mange forskellige farver, former og størrelser. Vi har et bredt udvalg af både akvariegrus og akvariesand. På den måde kan du nemt give dit akvarium et personligt udtryk. Når du skal vælge akvariebundlag, handler det i høj grad om personlig smag, men det handler også om, hvilket akvarium du ønsker dig og hvilke fisk, du ønsker at holde. Nogle akvariefisk har nemlig brug for et specielt akvariebundlag. Akvariebundlaget er en vigtig del af indretningen af dit akvarium og har betydning for både planter og fisk. Der findes mange typer akvariebundlag. Der er akvariebundlag, som er mere eller mindre finkornet, og det kan være lyst eller mørkt og have en bestemt farve. Mørkt akvariebundlag er roligere at se på og skjuler lettere urenheder end lyst akvariebundlag. Lyst akvariebundlag kan imidlertid give dit akvarium et friskere udseende men kan desværre også betyde, at dine fisk bliver mere stressede grundet den store mængde af lys, som vil blive tilført akvariet. Akvariebundlaget har også en camouflerende effekt, hvilket der naturligvis også bør tages hensyn til, når der skal vælges akvariebundlag. Akvariebundlagets kornstørrelse har også en vis betydning, idet nogle akvariefisk ynder at flytte akvariegrus med munden, når de eksempelvis ”redebygger”. Valget af akvariebundlag har også en betydning for dine akvarieplanter, idet planterødderne rådner lettere i finkornet akvariesand end i grovkornet akvariegrus. Det er altid en god idé at skylle det nyindkøbte bundlag godt igennem inden det kommes i akvariet for at fjerne de værste urenheder. Køb akvariebundlag hos Petworld.dk til markedets skarpeste priser.
Vedligeholdelse af akvariebundlag
Det er vigtigt, at du vedligeholder dit akvariebundlag. Selvom du filtrerer akvarievandet for urenheder og jævnligt skifter akvarievand, er det svært at undgå bundslam. Smuds og andre urenheder vil efterhånden samle sig på akvariebundlaget, hvorfor det vil blive nødvendigt at rengøre akvariebundlaget med en slamsuger. Du bør dog ikke rengøre akvariebundlaget for ofte, da du dermed fjerner essentielle næringssalte og bakteriekulturer i akvariebundlaget.

