Når du er på udkig efter en lem til døren, er der faktisk flere muligheder end, du måske tror. I mange år var det en 2-vejs lem, der mest bestod af en låge, der kunne vippe frem og tilbage.
Denne slags kan stadig være god i dag – især, hvis du vil have den indenfor mellem to døre. Den kan ikke låses, men der følger som regel en dækplade. Hvis du installerer den på hoveddøren, er der dog stadig risiko for ubudne gæster i form af nabolagets andre katte eller helt andre dyr.
Derfor er der mange, der i dag er interesserede i en kattelem med chip. Det er en super smart teknologi, der bruger den chip, som din kat har fået med din data på dengang, den blev registreret. Lemmen kan derfor opfange, når den kat med den microchip er i nærheden, åbner den for lemmen. Det betyder, at det kun er din kat, der kan komme ind og ud.