Kampfisk - enspændere med wow-effekt

Betta-fisk er blandt de mest populære beboere i ferskvandsakvarier. De stammer fra Asien og udgør deres egen slægt kaldet Betta. Den siamesiske kampfisk Betta splendens er den mest kendte kampfisk og den mest almindelige i vores akvarier.
Fiskene har et passende navn: Kampfiskehanner vil kæmpe mod hinanden til døden, hvis de ikke kan undgå hinanden inden for et stort område. Selv kampfiske-hunner lider under angreb fra aggressive hanner uden for ynglesæsonen.

Den siamesiske kampfisk Betta splendens er den mest almindelig holdte kampfisk i Europa og resten af verden. I sin oprindelige form er den ret rødbrun, men opdrætsvarianterne fås i næsten alle iriserende farver og finneformer. Dens størrelse er omkring fem til syv centimeter.

Betta splendens lever op til sit navn som kampfisk og er meget aggressiv takket være sin udprægede territoriale adfærd. Denne fiskeart er ret robust og nem at holde. Det eneste problem er visuel kontakt med andre betta-hanner eller fisk med finner i samme størrelse. I dette tilfælde begrænser kampfisk sig ikke til opvisningskampe eller at jage “modstanderen” væk, men angriber med det formål at forårsage skade.

Ud over den populære Betta splendens kan man finde andre Betta-arter i dyrehandlen. Disse omfatter følgende.

• Betta imbellis: Den “fredelige kampfisk” er en af de mindste arter med en kropslængde på fire til fem centimeter. Betta imbellis er bedst egnet til at leve sammen med andre fisk.
• Betta coccina: Den burgunderfarvede kampfisk bliver fem til syv centimeter og er ret krævende med hensyn til vandkvalitet.
• Betta albimariginata: Det særlige ved denne kampfisk er, at den har hvide finnekanter og ellers er brun, mørkerød eller laksefarvet. Den er ret lille med sine fire til seks centimeter.
• Betta smaragdina: Som navnet antyder, udstråler denne kampfisk en grøn glans. Dyrene, som kan blive op til syv centimeter lange, er normalt ret sky.

Arterne kan differentieres efter deres størrelse, den måde, de yngler på, og formen på deres finner. Nogle af dyrene yngler med munden, mens andre bygger en skumrede på vandoverfladen.

I deres asiatiske hjemland i Thailand og Cambodja lever kampfisk i lavvandede, stillestående vande. Deres foretrukne levesteder er de store rismarker, da de byder på ideelle forhold.
Men de kampfisk, der findes på markedet i dag, kommer alle fra opdrætsanlæg. De har ikke længere meget til fælles med de oprindelige kampfisk, da de er blevet avlet til at blive mere og mere farverige og iøjnefaldende gennem århundrederne. I deres hjemland betragtes fiskene som et statussymbol.
I dag findes der utallige kultiverede former af de forskellige arter af kampfisk. Ud over farve og størrelse er en vigtig forskel formen på halefinnen. Man skelner mellem:

• Rund hale
• Dobbelthale
• Halvmåne
• Kronet hale
• Slørhale
• Lang hale
• Delta finner

Sammenlignet med andre fiskearter har kampfisk ikke ry for at være særligt intelligente. De udviser ikke en særlig kompleks yngle-, social- eller jagtadfærd. Tværtimod mener nogle ejere af kampfisk, at deres dyr er søde, men ikke særlig intelligente.
Kampfisk, der føler sig hjemme, kan dog blive overraskende tamme. Det er ikke ualmindeligt, at de svømmer op for at blive fodret og endda lader sig ae.

Selvfølgelig kan en kampfisk bide – i kampe mod artsfæller påfører fiskene sig store og nogle gange dybe sår. Men selv hvis kampfisken bider dig i fingeren, kan den ikke trænge igennem det øverste hudlag. Dine fingre er i sikkerhed.

Betta splendens er en af de mest velegnede arter til akvariebegyndere. De er overraskende robuste og klarer sig endda bedre med suboptimale vandværdier end mange andre fiskearter i en kort periode. Det gælder især for iltfattigt vand. Årsagen ligger i labyrintorganet: Om nødvendigt indånder kampfisken normal luft i stedet for at trække ilt ud af vandet via gællerne.
Denne robusthed gælder dog primært for Betta splendens. Andre arter af kampfisk er meget mere følsomme og er ikke førstevalget for begyndere.

Det er som hovedregel ikke en god idé at holde en han og en hun kampfisk sammen, da en han kan være farlig for hunnen udenfor ynglesæsonen. Med nogle arter kan det lade sig gøre, hvis akvariet er stort og velstruktureret, og hvis der er flere hunner sammen med hannen, antallet af hunner afhænger af arten. For nogle vil 2-3 hunner fungere, hvor for andre kan det være op til 6 hunner. Nogle kampfisk hanner kan blive stressede ved at gå med for mange hunner.

Betta-hanner er solitære dyr. Hvis man holder to hanner sammen i et akvarium, vil de slås, indtil den svageste dør. Dette eksperiment kan kun fungere godt med visse arter i store akvarier. På grund af sin aggressivitet og vilje til at slås bliver denne fisk misbrugt til opvisningskampe.
Hanner af kampfisk bør holdes alene eller højst sammen med et par hvirvelløse dyr eller små maller. De er nødt til konstant at tjekke andre fisk af enhver art for potentielle trusler mod deres territorium og er derfor stressede. Hvis de holdes enkeltvis, ligger de ofte på siden i planterne og hviler sig – denne adfærd kan aldrig observeres i selskab.
Selv for hun-kampfisk af samme art kan en han være farlig uden for ynglesæsonen. At holde et par eller et harem er kun tilrådeligt, hvis akvariet er stort nok og godt struktureret.

Andre kampfiskearter som Betta imbellis føler sig meget godt tilpas i et harem med en han og op til seks hunner. På denne måde fordeles hannens aggressivitet også, selvom hunnerne også kan skændes med hinanden.

Er du stoppet op foran de imponerende kampfisk i dyrehandlen og har spekuleret på, om en af dem ville passe ind i dit akvarium? Det er sådan, mange akvarister har det! Men kan kampfisk få sammen med andre fisk?

Det er nemmest at få kampfisk til at gå sammen med med rolige, ret reserverede, men også robuste fiskearter som antennemaller eller større pansermaller. De har en tendens til at opholde sig i den nederste del af akvariet, mens kampfiskene optager den øverste tredjedel for sig selv.
At få kampfisk til at gå sammen med meget små eller meget hektiske fisk fungerer mindre godt. Førstnævnte omfatter dværgcichlider, neon tetra eller små rasbora samt fritsvømmende pansermaller. Disse er ekstremt udsatte for at ende som føde i kampfiskens mave. Hektiske fisk som f.eks. barber irriterer kampfiskene og stresser dem. Arter med store finner er heller ikke et ideelt valg, da de giver næring til kampfiskenes aggression og ofte ender med store bidsår i finnerne. Det gælder for eksempel de populære guppyer. De overlever som regel ikke længe i et akvarium med kampfisk.

Det er også muligt at holde rejer og krebs, såsom Amano-rejer. De er store og hurtige nok til at leve sikkert sammen med kampfisk. Det er også muligt at holde dem sammen med ferskvandsrejer som Redfire-rejer i et tæt bevokset akvarium. Nogle af deres afkom vil dog ende i maven på kampfisken.

Da Betta splendens, ligesom de andre kampfiskearter, oprindeligt kommer fra stillestående eller meget langsomt strømmende vand, bryder den sig heller ikke om strøm i akvariet. Den øverste tredjedel og overfladen skal være helt rolig, i hvert fald i store dele af akvariet. Vandet skal være klart, rent og let surt med en pH-værdi på omkring 6. En endnu lavere pH-værdi er fordelagtig for nogle arter.

At holde kampfisk kræver et akvarie på minimum 50 liter (afhænger af arten), velindrettet og artstilpasset med korrekt luft- og vandtemperatur, samt artskorrekt fodring. Læs alt du skal vide om hvad det kræver at have kampfisk.

Til individuelle siamesiske kampfisk er et akvarium med en vandvolumen på 50 liter eller mere velegnet og til par bør det rumme mindst 100 liter. Vandstanden bør ikke være mere end 30 cm, da de labyrintiske fisk kommer op til overfladen for at trække vejret. Hvis akvariet er 40 cm højt eller højere, vil kampfiskene næppe bruge de nederste områder.
Flere og flere akvarister holder enlige hanner i nanoakvarier. Det er muligt, men det kræver stor erfaring og følsomhed, da biotopen i et sådant akvarium er meget mere følsom. Men et nanoakvarium er bestemt en mulighed for små kampfiskearter. Fiskene skal dog i så fald holdes alene.

I deres oprindelige habitat lever kampfisk blandt risplanterne i de tæt bevoksede rismarker og i damme. Meget tæt plantevækst er gunstigt for dem. Det gælder især området lige under overfladen. Flydeplanter er velegnet, da de skærmer lidt for lyset og giver plads til at gemme sig og bygge reder.
Frodig plantevækst giver også de svagere dyr steder at trække sig tilbage til. Afhængigt af ynglesæsonen jager hannerne af kampfisk hunnerne eller omvendt.

Disse ferskvandsfisk kan godt lide tropiske temperaturer med vandtemperaturer på omkring 24 til 30 °C samt varm luft over vandet. Da kampfisk indånder luft, kan de godt blive forkølede. Det er derfor bedst at bruge et akvarium med låg. Luften kan varmes godt op i rummet mellem vandoverfladen og låget, og det er behageligt for dine kampfisk.
Andre fordele: Springfisk, som er almindelige blandt kampfisk, vil forblive i akvariet.

Ja, en kampfisk kan endda leve i en tank uden teknologi, hvis selve rummet er varmt nok. Nogle arter kan klare temperaturer omkring 22 til 24 °C. I et standard 60 cm startersæt med kun en enkelt kampfisk og et par rejer som rengøringsfolk, vil dine kampfisk føle sig lige så godt tilpas med regelmæssige vandskift uden filter som med filter.

Når en han har fundet et roligt territorium i akvariet, begynder den at bygge en skumrede på vandoverfladen. Det er her, hunnen lægger sine æg, som hannen derefter vogter over. Kampfiskehannen overtager pasningen af ynglen, fra overvågning af æggene til vejledning af ynglen. Det er vigtigt, at du har små organismer som Artemia nauplii eller paramecia ved hånden til fodring. Hannen er meget aggressiv, især i de første par uger, og vil forsvare æg og yngel for enhver pris.
Hvis du har andre fisk i akvariet sammen med hannen, kan det kan være en god idé at flytte dem til et sikkert sted midlertidigt.

Hvis du holder din siamesiske kampfisk i et sådant miljø og regelmæssigt fodrer den med orme, ferskvandsrejer eller insektlarver i form af levende og frossent foder samt granulat, vil den helt sikkert føle sig hjemme i dit akvarium. Når du køber fiskefoder som flager eller pellets, skal du sørge for, at det flyder og er egnet til kampfisk.
Forsigtig: Mange kampfisk kender ingen grænser og overspiser. Det gør dem syge på lang sigt. De skal derfor fodres bevidst og med måde, ikke i massevis.

En gang om dagen er godt, to gange om dagen er endnu bedre. Men du kan også give dem tørfoder en gang om dagen og tilsætte levende foder til vandet ved anden fodring. Mange kampfisk er gode og motiverede jægere, som har stor glæde af at fange deres egen mad.

Kampfisk kan lide af alle almindelige og udbredte prydfiskesygdomme. Finneråd hos kampfisk er især udbredt hos moderne avlsformer som slørhalen. Et stort vandskift og brug af antiseptiske produkter i vandet kan hjælpe.

Bakterielle infektioner er også ofte årsagen til andre sygdomme som vattersot eller goggle-eye disease. Forbedret vandhygiejne, store vandskift, lav belægningsgrad og passende fodring med frossent foder af høj kvalitet kan hjælpe. Men en ramt fisk kan ofte ikke længere reddes.

De fleste opdrættede kampfisk når en alder på to til tre år. I nogle tilfælde kan de smukke kampfisk endda leve i fire år i akvariet.

Prisen på en kampfisk afhænger af den præcise art og kønnet, men de findes i alle prisklasser. Dertil kommer udgifterne til det første udstyr, f.eks. et nanoakvarium eller et startsæt. De månedlige udgifter omfatter mad, elektricitet og vand.