Undulatsygdomme og symptomer: førstehjælp eller dyrlæge?

Ulykker under fri flyvning kræver også hurtig behandling. Undulater er hurtige flyvere, der kan udføre spektakulære flyvemanøvrer. Men selv i et velkendt område kan det ske, at en fugl kolliderer med en forhindring. Hvis fuglen f.eks. bliver forskrækket og flyver ind i ruden med stor kraft og bliver siddende på jorden, synligt fortumlet, kan den have fået et indflyvningstraume, muligvis ledsaget af en hjernerystelse.

Hvis undulaten ikke har nogen åbenlyse skader eller brud, men virker desorienteret, skal den først hvile sig. Polstr en lille fugletransportkasse blødt med en klud, læg fuglen på den, og tag den med ind i et mørkt rum. Vigtigt: Giv den ikke vand! Afklar de næste skridt med dyrlægen pr. telefon, før du forsøger at transportere den. I mange tilfælde kommer fuglene sig af sig selv efter nogle timer. Foranstaltninger som indgivelse af redningsdråber eller varmebestråling bør heller ikke udføres uden dyrlægens udtrykkelige samtykke!

Alvorlige skader, som brud eller blå mærker, skal straks behandles af en dyrlæge – fastgør fuglen, stop mindre blødninger med kompression, hvis det er muligt, og tag fuglen til en dyrlæge så hurtigt som muligt. Hvis en kat har bidt fuglen, skal selv et lille sår behandles. Der er stor risiko for infektion fra kattens spyt.

Undulater vil typisk vise forskellige symptomer i forbindelse med sygdom, bl.a adskillelse fra flokken, sidder meget på bunden af buret alene, ændring i afføring, klør sig i fjerdragten m. fl. (se udtømmende symptom liste længere nede).

Desværre er undulater som de fleste fugle: Før mennesker opdager symptomer på sygdom, har fuglen i mange tilfælde allerede skjult dem i noget tid. I naturen er dette en fornuftig overlevelsesstrategi, da syge fugle er et let bytte for rovdyr. Tag dig tid til at observere hver af dine fugle nøje et stykke tid hver dag – så vil du bemærke selv små lidelser.

En god indikator for en undulats helbred er afføringens tilstand. En typisk undulatlort består af en halvfast, klart defineret grøn-hvid krølle, der hurtigt hærder og bliver sort og hvid i farven. Afhængigt af foderet kan farven og konsistensen ændre sig kortvarigt, f.eks. efter at have spist rødbede eller salat (hvilket gør afføringen mere vandig). Hvis fuglen tydeligvis har diarré eller polyuri (en øget mængde urin i afføringen), analfjerdragten er klæbrig, eller den har svært ved at afsætte iøjnefaldende store eller hårde kugler af afføring blandet med ufordøjet mad, er der tale om en fordøjelsesforstyrrelse. Hvis symptomerne varer ved i flere timer, er det nødvendigt at søge dyrlæge. Diarré kan være dødelig allerede efter 12 timer, da undulaten hurtigt bliver dehydreret.

Åndedrætslyde eller tung vejrtrækning kan indikere problemer med luftvejene. Diagnosen bør stilles af en dyrlæge: Alt fra svampesygdommen aspergillose (sjælden hos undulater) til en forkølelse er tænkeligt.

Undulater er meget nysgerrige og stikker næbbet i ting, der ikke rager dem, eller som ligefrem er farlige. Sørg for, at de rum, hvor undulaterne kan flyve frit, er fuglesikrede, så fuglene slet ikke kan nå noget giftigt. Hvis det alligevel sker, og en fugl har gnavet i en giftig stueplante eller slugt partikler af tungmetaller (bly, zink, kobber, f.eks. ved at gnave i et kabel), kan der opstå symptomer som apati og rysten. Spild ikke tiden, og tag fuglen med til dyrlægen.

Undulater kan få parasitter, selv om de ikke bor i en udendørs voliere. Undulater viser, at de er angrebet af fjerlus ved, at de klør, kradser og pudser sig hektisk, og ved at de er mærkbart rastløse. Hvis angrebet er alvorligt, kan fjerdragten vise tegn på skader. Dyrlægen vil bruge et antiparasitært middel til at komme af med ektoparasitterne. Gravende mider eller skabmider angriber derimod bløde kropsdele som fuglenes vokshud og ben: Dette resulterer i porøse vækster. Behandlingen foretages med medicin og ved at kvæle miderne med olie eller salver; alternativt kan der bruges spot-on medicin – alle disse behandlinger bør udføres af en dyrlæge, der har stor kendskab til fugle.

Overdreven vækst af næbhorn og kløer kan have forskellige årsager:
Da for lange kløer og næb øger risikoen for ulykker og besværliggør fodringen, skal hornet forkortes professionelt – helst af en dyrlæge. Som nybegynder skal du overlade næbtrimning og klipning af kløer til en dyrlæge eller få hjælp af en erfaren parakit-ejer.

Der bør også være en rød lampe (varmelampe) og en karantænebolig, som du kan bruge i nødsituationer, hvis du får behov for at isolere din syge undulat fra flokken.