Siameserkat: En elskværdig energibombe bringer liv i hjemmet

I gamle skrifter fra det nuværende Thailand blev forfædrene til siameserkattene omtalt som „månediamanter“. Selv navnet viser, at disse smukke katte blev særligt æret i deres oprindelsesland. De var kendt ved det siamesiske hof og i templer allerede i det 14. århundrede, og den første skriftlige omtale findes i et manuskript fra 1350. De mystiske skønheder blev tillagt spirituelle kræfter og menes at kunne optage de afdødes sjæle.

På grund af deres eksklusive status var det kun særlige samfundslag, der havde lov til at holde disse katte. Selvom der tidligere var forsøg på at smugle siameserkatte til Europa, kom der først officielt siameserkatte til England i 1884. Dengang gav kongen af Siam et avlspar ved navn Pho og Mia til den britiske generalkonsul. Allerede året efter blev deres første afkom præsenteret i Londons Crystal Palace, og otte år senere blev de første race kriterier for denne slanke korthårskat fastsat. Opdræt i Tyskland begyndte i 1927.

Siameserkattene blev hurtigt meget populære, men indtil 1930’erne var de så sjældne, at de nogle gange blev holdt i zoologiske haver. Problemet var, at der i begyndelsen af avlen i Europa og USA kun var en meget lille genpulje til rådighed, hvilket førte til indavl og prædisposition for arvelige sygdomme. Mere om dette nedenfor.

Når man ser tilbage, er det bemærkelsesværdigt, at de oprindelige siameserkatte så lidt anderledes ud end de katte, vi kender i dag. Skelen blev nævnt tidligere, og typisk var også et knæk på halen (i dag et udelukkelseskriterium), et rundere ansigt og en mere muskuløs statur.

Nogle opdrættere fokuserede, selv efter at de første racekriterier blev fastlagt, på at bevare det mere robuste udseende, hvilket betød, at man længe skelnede mellem traditionelle og moderne (slankere og mere højbenede) siameserkatte. Faktisk blev den traditionelle siameserkat i 1990 officielt en selvstændig race, der i dag er kendt som thaikat.

Hvad er særligt ved siameserkatte? Hvor skal man begynde for at besvare dette spørgsmål? Kendere af denne smukke racekat ville nok først beskrive siameserkattens temperament. Selvsikker og lunefuld, de har stærke kattepersonligheder. De har en overvældende charme, deres egen vilje og meget temperament.

Hvad siameserkatten vil have, kræver den selvsikkert, og hvis noget ikke passer den, viser den det tydeligt. Siameserkatte er kendt for deres stædighed. Siameserkatte har de typiske karaktertræk, man forventer af en ædel kat: en lunefuld diva, der styrer husholdningen.

Men vent! Siameserkatten har udover sin kongelige adfærd også en anden side – en side, der antyder, at den ikke kun ser sine mennesker som dåseåbnere og servicepersonale. Siameserkatte er følsomme, intelligente og usædvanligt kærlige. Mere end mange andre katte søger de nærkontakt, følger deres mennesker overalt og hopper endda op på deres skuldre for at være tæt på dem.

Siameserkatte tilhører de racer, der ofte kaldes „hundene blandt katte“ – bogstaveligt talt, da mange af dem endda kan hente ting. En anden fordel: Siameserkatte er som regel børnevenlige og kommer godt ud af det med andre katte og hunde. En smule tid tager det for siameserkatten at blive venner med andre mennesker, da den er stærkt knyttet til sine ejere. Over for besøgende forbliver den ofte tilbageholdende i starten, før den tøer op.

Hvis du ønsker en aktiv, menneskekærlig og klog kat, som en spindende følgesvend, tilbringer meget tid hjemme og ikke bliver irriteret over kattens snak og aktivitetsbehov, passer du godt sammen med siameserkatte. Personer, der arbejder meget  og som derfor må lade deres kat være alene i lange tidsrum, og folk med behov for ro, er mindre egnet til at have en krævende og påtrængende siameserkat.

Siameserkatte er empatiske dyr med en meget fin sans for deres menneskers humør og atmosfæren i hjemmet. På grund af deres tætte forhold til mennesker bruges siameserkatte også som terapidyr for børn med handicap eller demenspatienter. Men hvorfor er siameserkatte så menneskekærlige og venlige?

For det første er siameserkatte generelt meget udadvendte dyr. De vil ses og være med i alt. Hos nogle medlemmer af racen fører det til, at de forsøger at tiltrække sig opmærksomhed, hvis de ikke står i centrum. En person, der befinder sig i samme rum som en siameserkat, kan ikke ignorere den.

Men hvor kommer denne kærlighed til mennesker fra? En mulig forklaring ligger langt tilbage i tiden. Kattene færdedes oprindeligt udelukkende ved det kongelige hof og i templer. Det var steder, hvor de havde tæt kontakt med mennesker, blev behandlet respektfuldt og oplevede meget interaktion. Etableringen af racen i beskyttede, menneskevenlige omgivelser har muligvis fremmet en generel venlighed over for mennesker.

Derudover imponerer siameserkatten med sin ekstraordinære elegance. Dens mystiske blik fra de blå øjne og det unikke pelsmønster er betagende. Men siameserkatten er ikke bare smuk – de udadvendte katte ønsker aktivitet og trives bedst i selskab.

Er siameserkatte indekatte? Deres ydre giver en indikation. I Thailand er klimaet varmere end hos os. Siameserkatten er tilpasset disse klimatiske forhold og har en meget fin pels med næsten ingen underuld. Derfor er den følsom over for koldt og vådt vejr. Adgang til udendørs er fint ved passende vejr. Det anbefales at holde dem som indekatte, helst med adgang til en altan eller – endnu bedre – et sikkert kattebur i haven.

Siamesere har brug for bevægelse og masser af aktivitet for at udleve deres udprægede jagtinstinkt og holde sig i form. At lege stille og roligt med små mus eller bolde er ikke nok – de vil gerne tumle.

Derfor vil siameserkatten tage kradsemøbler som en venlig anbefaling fra din side og bruge alt, der kan klatres på, ud over kradsetræer. Skrøbelige ting, dekorationer og stueplanter bør sikres eller gemmes væk. I en trang lejlighed kan siameserkattens store behov for bevægelse blive problematisk.

Som nævnt har de aktive dyr også brug for en artsfælle. Ved at holde dem sammen kan de underholde hinanden, hvilket letter byrden for dig. Omfattende legesessioner, helst vilde jagtlege med en fiskestang, er et must. Klikkertræning og endda apportering er også gode beskæftigelsesmuligheder for de intelligente dyr. En siameserkat opfører sig på mange måder næsten som en hund.

Hvad angår mad, stiller siameserkatten ingen særlige krav. Giv den kvalitets kattefoder og overhold de almindelige ernæringsstandarder. Men da siameserkatte er så energiske og aktive, kan deres kaloriebehov være lidt højere. Samtidig har de en tendens til at overspise, hvis de får chancen. Du skal derfor finde en god balance mellem behov og mængden af portioner. Rådfør dig bedst med en dyrlæge om passende portioner.

Som korthårskat er siameserkatten meget let at pleje. Lejlighedsvis let børstning og aftørring med en fugtig klud (mindst ugentligt) er nok til at holde pelsen i orden. På grund af sin længde kan katten nemt klare sin egen „kattevask“.

Du bør dog ikke undgå børstningen, da det udover pelsplejen også er en form for wellness, der kan styrke båndet mellem dig og din kat.

Et kendetegn ved siameserkatte er deres karakteristiske farver med lys pels og mørke aftegninger. Men vidste du, at siameserkillingerne bliver født med helt lys pels? Først når killingen er omkring ni måneder gammel, er pigmenteringen fuldt udviklet, hvilket giver de mørke nuancer, kaldet pointfarver.

Flere genetiske faktorer er med til at skabe den typiske pelsfarve og markeringer.

• Delvis albinisme: Forenklet forklaret forårsager en enzymforstyrrelse, der påvirker syntesen af pigmentfarver, den lyse pels.
• Akromelanisme: Dette fænomen kaldes også kuldesortning og forekommer ikke kun hos siameserkatte, men også hos andre dyr. Pigmenteringen dannes kun på de køligere områder af kroppen, såsom ben, hale, ører og ansigt.

Ved delvis albinisme kombineret med en bestemt genetisk konstellation kan man se helt hvide siameserkatte uden pointfarver. Disse katte kaldes Foreign White.

Pointfarven bestemmer, hvilken farve siameserkattens pels ender med at få. Der findes mere end hundrede farvevarianter hos siameserkatte, men fire pointfarver er anerkendt.

• Seal: Kroppen er creme til varm-lysebrun, markeringer, næsespejl og trædepuder er sortbrune
• Blue: Kroppen er blålig-hvid, på ryggen eventuelt mørkeblå, markeringer er blågrå, næsespejl og trædepuder er skiferfarvet
• Chocolate: Kroppen er elfenbensfarvet, markeringer er lysebrune, næsespejl mørk chokoladefarvet, trædepuder kanel til lys chokoladefarvet
• Lilac: Kroppen er creme hvid, bleg lilla skygge tilladt, markeringer grå med lyserødt skær, næsespejl og trædepuder er bleg lilla

En utilstrækkelig kontrast mellem pointfarverne og den ensartede, højst let skyggede kropsfarve betragtes som en skønhedsfejl. Hos nogle siameserkatte ses pletter, der helt eller delvist kan dække pointfarverne, eller en sølvfarvning (hvor kun hårspidserne er farvet).

Blandt de „nyere“ varianter er Red-, Creme-, Fawn-, Cinnamon- og Caramel-Point. Derudover findes der siameserkatte, der har synlige tortie- eller tabby-markeringer på pointområderne.

Har siameserkatte altid blå øjne? Faktisk forekommer andre øjenfarver ikke hos denne race. Men lad os blive ved øjnene et øjeblik: Et oprindeligt kendetegn for racen var, at kattene ofte skelede. Der er en anekdote, der fortæller, at en tempelkat engang skulle vogte et helligt drikkebæger. Da det var udmattende at holde øje med skatten hele tiden, begyndte katten at skele – og dens efterkommere fulgte trop.

Den sande årsag til skelen: Det medicinsk kaldte „strabismus“ hænger direkte sammen med delvis albinisme og mangel på melanin (se ovenfor). Hos de berørte dyr krydser flere nervefibre end normalt ved synsapparatet. Dette medfører, at dyret skeler for at se skarpere. Strabismus er et fænomen, der er udbredt hos orientalske katte som siameser- og Thaikatte og er i dag et udelukkelseskriterium for avl.

En anden interessant kendsgerning: „Tapetum lucidum“, som forbedrer nattesynet hos katte, er mindre udtalt hos siameserkatte end hos katte med andre øjenfarver. Dette betyder, at de ikke ser så godt i svagt lys, hvilket påvirker deres natteaktivitet, som er lidt lavere.

Hvor høj levealderen er for en siameserkat, afhænger af det enkelte tilfælde, da dyrene er avlsbetinget tilbøjelige til arvelige sygdomme. Alligevel er der en bemærkelsesværdig observation om, hvor gamle siameserkatte bliver: Siamesere har generelt den højeste statistiske levealder blandt racekatte, med 18 til 20 år. „Methusalems“ med op til 25 år er særligt hyppige i denne race.

En særlig ting, som du skal være opmærksom på, når du holder siameserkatte, er deres disposition for forskellige arvelige sygdomme. Sådanne arvelige sygdomme er ikke usædvanlige for racekatte; de optræder hyppigere, når avl med en begrænset genpulje fører til, at anlæg for bestemte sygdomme bliver videreført.