Fransk Bulldog - en loyal og hengiven følgesvend

Den franske bulldog er blandt de mest populære hunderacer. Det er ikke underligt, da dens charme, trofaste blik og legesyge sind er svært at modstå enhver. Med sit afbalancerede temperament egner „Frenchies“, som den franske bulldog også kaldes, sig godt til livet i byen. Uanset hvor I bor, bør du dog tage hensyn til dens behov for bevægelse.

Desværre fører efterspørgslen efter bestemte racer ofte til forkert opdræt, hvilket har resulteret i åndedrætsbesvær hos mange franske bulldogs. Overvejer du at anskaffe en fransk bulldog, bør du absolut henvende dig til en professionel og seriøs opdrætter. Hvordan du finder en sådan, vil du læse mere om længere nede.

Franske bulldogs, ligesom mops og Bordeaux hunde, hører til molosser-familien. De stammer fra den engelske bulldog, der blev avlet til blodige kampe på de britiske øer fra det 13. århundrede, indtil kampene blev lovgivningsmæssigt forbudt i det 19. århundrede. I anden halvdel af det 19. århundrede blev „bullenbeißer“ hurtigt en kærlig ledsager og arbejdshund.

Med britiske tekstilarbejdere ankom de engelske bulldogs i slutningen af det 19. århundrede til Frankrig. Her fungerede de først som typiske arbejder-, kuske- og slagterhunde, hvis primære opgave hovedsageligt var at fange rotter. De engelske vævere og blondefremstillere avlede dyrene som en hobby og krydsede dem med lokale franske hunderacer såsom mops, spidser og terriere. Resultatet blev den franske bulldog, som vi kender den i dag. Fra at være en arbejder- og underklassehund udviklede den nye hunderace sig hurtigt til at blive favoritten blandt adelen, de velhavende og kunstnere.

I 1880 blev den første raceforening grundlagt i Paris. Det skulle dog tage over 70 år, før den franske bulldog blev anerkendt af Fédération Cynologique Internationale (FCI). Den største internationale organisation for kynologi blev også oprettet i Paris i 1911 og anerkendte den franske bulldog som en selvstændig hunderace i 1954.

Franske bulldogs hører til FCI-gruppe 9 „Selskabs- og ledsagerhunde“. Pug og Cavalier King Charles Spaniel er også medlemmer af denne FCI-gruppe.

De såkaldte racestandarder for den franske bulldog tillader en bred vifte af farver: hvid, sort, plettet, lys og rådyr-brun, rød, med eller uden striber, samt plettet. Farver som sort med rød „brand“ og blå eller sølvfarvede hunde er derimod ikke ønskelige ifølge racestandarderne.

Den franske bulldog „Blue“ er meget populær, men avlen af denne farve er forbudt ifølge racestandarden af en god grund: Den blå farve hos den franske bulldog, som hos andre hunderacer som Labrador, skyldes det såkaldte dilute-gen. Dette kan forårsage sundhedsproblemer hos hundene, herunder:

• et svækket immunsystem
• hud- og pelsproblemer
• langsommere sårheling
• allergier

I mange tilfælde lider hunde med et dilute-gen også af adfærdsproblemer som hyperaktivitet eller uopmærksomhed. Blå Bullys har derfor en lavere levetid. En seriøs opdrætter vil normalt ikke tilbyde dig en sådan fransk bulldog.

Den franske bulldog er en forholdsvis lille hunderace sammenlignet med den engelske bulldog og er normalt fuldt udvokset omkring et års alderen. Voksne franske bulldogs når en skulderhøjde på op til 35 centimeter og en vægt mellem otte og 14 kilogram. Som det er tilfældet for de fleste hunderacer, er tæver generelt lidt mindre og lettere end hanner.

Med oprejste flagermusører, en rynket pande og hængende læber kan den franske bulldog ved første øjekast se en smule gnaven ud. Men dette indtryk er stærkt misvisende, da den er kendetegnet ved et afbalanceret og godmodigt temperament.

Den opmærksomme og loyale franske bulldog er en ideel ledsagerhund og vil altid være tæt på sine mennesker. Den er kærlig, meget kælen, men kan også være livlig og stædig. Den elsker børn.

Den trofaste, glade natur kræver et tæt familieliv og egner sig absolut ikke til at bo i en kennel. Den foretrækker at sove ved siden af eller direkte i sengen, hvor den snorker højlydt.

Franske bulldogs er gode vagthunde og har meget lidt jagtinstinkt. Det gør gåture i naturen ukomplicerede. Omgåelsen med fremmede mennesker og andre dyr er generelt ikke noget problem.

Franske bulldogs er meget menneskeorienterede og tilpasser sig gerne deres families livsrytme. Den populære hunderace betragtes ikke som farlig og er derfor ikke klassificeret som en kamphund.

Franske bulldogger er lette at holde, selv for begyndere, da de er hurtige til at lære og nemme at følge. Alligevel kræver Bullyen, som enhver anden hund, en kærlig og konsekvent opdragelse.

Ved opdragelsen af den franske bulldog støder man sjældent på race-specifikke problemer – bortset fra at det kan være svært ikke at lade sig charme af denne lille hund. Konsekvens, tålmodighed og udholdenhed er nødvendig i hundeopdragelsen, så din hund anerkender dig som leder. Franske bulldogs lærer hurtigt og ønsker at behage deres mennesker, så vær ikke nærig med ros!

Takket være deres kompakte størrelse og omgængelighed, egner Frenchies sig godt til at bo i ljelighed. Men man bør undgå at lade dem gå for meget på trapper: En lejlighed på en høj etage er ikke ideel for en fransk bulldog, medmindre de kan tage elevatoren med dig.

Trapper er ikke deres stærke side – men tumle, løbe og lege elsker de: Uanset om det er snuse- eller apporteringsleg, din firbenede ven er altid klar på sjov. Dog har de en tendens til at presse sig selv til grænsen:

På grund af deres korte snuder og hovedform lider franske bulldogger dog af stakåndethed og må derfor ikke overbelastes fysisk. Når du leger, skal du sørge for at holde pauser i tide. Denne hunderace er ikke egnet som ledsager for ivrige joggere eller cyklister. I stedet elsker Frenchie lange, men afslappede gåture med masser af tid til at snuse rundt.

Når termometeret om sommeren stiger over 20 grader, bør du skrue ned for aktivitetsniveauet med din franske bulldog: På grund af den korte snude har hunde af denne race svært ved at regulere deres kropstemperatur gennem åndedrættet. Dette kan hurtigt føre til overophedning. Det bedste sted for din firbenede ven om sommeren, er derfor et skyggefuldt og køligt sted.

Vand kan også hjælpe med at køle ned. Dog er franske bulldogs ikke gode svømmere: Deres korte ben og relativt store hoved giver dem ikke de bedste forudsætninger for det. Men de elsker vand og nyder et lille badebassin i haven eller på altanen.

Moderat hundesport er noget, disse energiske muskelbundter kan engagere sig i: Dogdance, agility eller sporarbejde er sportsgrene, hvor den franske bulldog kan få brugt sin energi. Også lydighed eller agility er relevante for denne hunderace. Her er fokus på sjov og leg frem for udholdenhed.

Den lille, stærke race med korte ben og kompakt kropsbygning har tendens til overvægt. Derfor er tilstrækkelig motion og et komplet hundefoder med højt kødindhold grundlaget for et aktivt og vitalt liv.

Enhver omstilling til et andet hundefoder bør ske gradvist, da franske bulldogs er tilbøjelige til oppustethed og maveproblemer. Giv fedtfattige produkter, når du giver godbidder og snacks. Kaninører og okseører er ideelle og renser samtidig tænderne.

Den franske bulldogs negative egenskaber omfatter dens sundhedsmæssige problemer, som for det meste er menneskeskabte: På grund af forkert avl lider mange dyr af forskellige sygdomme. Den mest karakteristiske er det såkaldte brachycephale luftvejssyndrom (BAS).

Dette medicinske udtryk beskriver hundens korte ansigt, som fører til alvorlige åndedrætsproblemer. I årtier er den franske bulldog blevet avlet efter babydukke mønsteret: med et markant fladt ansigt, der er kendetegnet ved en ekstremt kort næse. Bulldogs med denne korte næse har generelt problemer med at trække vejret.

For eksempel er det umuligt for hundene at regulere deres kropstemperatur gennem åndedrættet. Dette skyldes, at den korte næse ikke tillader afkøling af slimhinderne. Yderligere kompliceres åndedrættet af et for langt ganesvælg og for snævre næsebor. Under stor varme eller anstrengelse er der risiko for livstruende hedeslag.

Hos franske bulldogs kan luftrørets anatomi også føre til, at det kollapser under stor anstrengelse (såkaldt trakealkollaps). Følgen er også åndenød.

Men åndedrætsproblemerne er ikke den eneste forringelse, som repræsentanter for denne hunderace lider under. Problemer, som mange franske bulldogs oplever, omfatter også:

• Kejlvirveldannelse
• Diskusprolaps
• Øreinfektioner
• Øjensygdomme som conjunctivitis
• Maveproblemer
• Hudfold-dermatitis

På grund af disse sundhedsmæssige forringelser betegnes racen ofte som en plageavl. Men: Efterspørgslen regulerer markedet – dette gælder også for hundeavl. Fladsnudede hunderacer som mopser, Boston terriers og den franske bulldog er stadig efterspurgte. Der er dog en „modbevægelse“.

I nogle år har man avlet den franske bulldog med en længere næse. Den såkaldte franske bulldog med næse er ikke en egen race, men en variation af den franske bulldog.

Den længere næse gør det lettere for dyrene at ånde. De kan derfor bedre håndtere varme og fysisk belastning. Franske bulldogs med næse er dog heller ikke immune over for hyppige arvelige sygdomme.

Tip: Hvis du ønsker at købe en fransk bulldog, bør du henvende dig til en seriøs og ansvarlig opdrætter. Besøg din Bully og dens familie flere gange, før du tager den med hjem. Her kan du se nærmere på forældrene: De bør have fri vejrtrækning eller en lang næse. Dette bør du også være opmærksom på, hvis du anskaffer dig en fransk bulldog-blanding.

Du skal ikke undre dig, hvis opdrætteren stiller dig en række spørgsmål. Det er et godt tegn, da det viser at opdrætteren går op i hvem, der køber hvalpenene.